Lejrskole

Lejrskole i Jylland

Skal I snart på lejrskole i Jylland? Og drømmer I om nogle dage sprængfyldt med naturoplevelser, hyggelige stunder og sjove aktiviteter? Så er Røndegaard det perfekte sted for jer. Vores tre ferieboliger, der ligger i naturskønne omgivelser tæt ved Nationalpark Mols Bjerge i det sydlige Djursland, kan huse 70 overnattende gæster, og de er derfor meget velegnede til lejrskoler. 

 

Overnatning, køkken og faciliteter

I ferielejligheden er der 8 soveværelser med plads til 23 overnattende gæster, mens luksusferieboligens 7 soveværelser kan huse 20 gæster. Den største feriebolig er Vestfløjen, hvor der fordelt på 9 soveværelser er plads til 27 overnattende gæster. Her er der også et stort fælleslokale samt stort industrikøkken med industriopvasker tilknyttet, så fællesmåltiderne og opvasken bliver nemme som en leg.

På Røndegaard er der god plads til alle, både inde og ude. På de store naturarealer, der omgiver gården, er der både legeplads, fodboldbaner, bålpladser, petanquebane og trampolin. Er vejret ikke til at boltre sig udenfor, findes der både billardbord, legeområde og bordtennisborde. 

 

Lejrskoleaktiviteter på Djursland

Røndegaard har en ideel placering i forhold til områdets mange attraktioner og aktiviteter. Oplagt er det naturligvis at tage på en vandretur i Nationalpark Mols Bjerge, men skal turen gå mod andre aktiviteter, er I kun en halv times kørsel fra Århus den ene vej og Ebeltoft den anden. Herunder kan I se et lille udsnit af forslag til aktiviteter, et lejrskoleophold ved Røndegaard kan byde på: 

Lejrskole med historiens vingesus

Når skolebussen kører op ad den brostensbelagte gårdsplads, vil I mærke historiens vingesus og føle jer ført tilbage til fortiden. Røndegaard blev opført omkring 1850 af Bertholine og Knud Rønde. Gården emmer endnu af fordums tid, hvor man benyttede sig af materialer som kampesten og bindingsværk i opførelsen af gården. Stuehuset, der blev bygget i 1879, er i røde sten og med skifertag, og Røndegaard passer smukt ind i den magiske natur, Mols Bjerge er så kendt for.