Bryllupper

Bryllupslokaler Djursland 

Skal I giftes, og drømmer I om at holde jeres livs kærlighedsfest i de naturskønne omgivelser nær Nationalpark Mols Bjerge på Djursland? Så behøver I ikke lede længere. Med Røndegaards bryllupslokaler får I nemlig muligheden for at holde jeres bryllupsfest i utroligt idylliske og meget romantiske omgivelser, hvor kærligheden kan fejres som fortjent. Med en bryllupsfest på Røndegaard skaber I de bedste betingelser og smukkeste rammer for en fest, der ikke bliver glemt. Nyd den skønneste dag i jeres liv og vær gæst hos os.

 

Bryllup i naturskønne omgivelser

Røndegaards bryllupslokaler har en fantantastisk beliggenhed i den fortryllende natur, der kendetegner Mols Bjerge her i den sydlige del af Djursland. Vælger I at holde jeres bryllupsfest i vores rolige, smukke og idylliske omgivelser, vil I føle jer hensat til fortiden, så snart I kører ind på den brostensbelagte gårdsplads i Rønde. 

Gården er velbevaret, og man fornemmer derfor snildt, hvordan det må have været, dengang Bertholine og Knud Rønde byggede Røndegaard omkring 1850. Selve gården er bygget i skønne og traditionelle materialer som kampesten og bindingsværk, mens stuehuset fra 1879 er i røde sten og med skifertag. Fra 2007 dyrker vi også egen vin, og de flere hundrede flotte vinstokke kan I også nyde synet af, når I holder fest på gården.

 

De perfekte rammer til dit bryllup

Når I holder jeres bryllupsfest i vores skønne lokaler og pittoreske omgivelser, skaber I helt utrolige rammer for jeres kærlighedsfest. Vores flotte festlokale er placeret i Vestfløjen og indrettet i den største feriebolig på 400 m2. Her er der plads til den store fest med borddækning til 80 mennesker ad gangen. Vi leverer både borde, stole, tallerkner, glas og bestik til festen, så I kun skal tænke på duge og bordpynt.

Til bryllupslokalet hører der et stort industrikøkken med 90 cm komfur og industriopvasker, så opvasken klares på 2 minutter. Selve maden kan leveres af lokale firmaer som catering, og her kan vi eksempelvis anbefale Mols Madservice, Meny Rønde og Rønde Idrætscenter.

 

Bryllupsfest med overnatning

Når festen lakker mod enden, kan I tilbyde jeres gæster overnatning på et af vores mange fine soveværelser i Vestfløjen, ferielejligheden eller luksusferieboligen. På den måde kan I alle feste uden bekymringer hele natten, velvidende at hovedpuden kun er få skridt væk. Dagen derpå kan I eventuelt byde jeres gæster på en dejlig og styrkende morgenmad, før I siger pænt tak for i går, på gensyn og får vinket dem godt af sted. 

Ring til Ejnar på Røndegaard, for i samarbejde med os har vi noget at tilbyde jer.

For booking eller spørgsmål: